Fordebat om Nibe byudviklingsplan

Fordebat om Nibe byudviklingsplan – høringssvar!
Nibe Grundejerforenings bestyrelse har besluttet at indsende et høringssvar med synspunkter,
ideer og anbefalinger, der kan indgå i fordebatten om en opdatering af byudviklingsplanen for Nibe.
Bestyrelsen har imidlertid også truffet det valg at gøre et høringssvar målrettet omkring de forhold,
der knytter sig til midtbyens gaderum og købstadsbebyggelse, omdannelse og boligtyper.
Til brug for bestyrelsens høringssvar ønsker vi gerne at modtage både synspunkter og gode ideer
og forslag, så vi ved udfærdigelsen af høringssvaret på bedst mulig måde kan inkorporere de mest
væsentlige fællestræk af synspunkter om udvikling af bymidten.
Bestyrelsen deltager i arrangementet den 2. september 2023 på Skomagertorvet og vil umiddelbart
herefter samle op på de synspunkter, ideer og forslag, der skal indgå i høringssvaret. Se
debatoplægget fra Aalborg kommune og skriv gerne synspunkter mv. her på profilen eller på mail
jornaabye@gmail.com til foreningens formand. Du kan naturligvis også sende dit eget høringssvar
til Aalborg kommune via linket på debatoplægget.

Skriv et svar